RETREAT FOR LEDERE OG SELVSTÆNDIGE

PAUSER OG STILHED I LEDERSKAB OG ORGANISATIONER

2 DØGN PÅ MARIA HJERTE KLOSTER, SOSTRUP SLOT. MANDAG D. 3/2 2020 KL. 15 - ONSDAG D. 5/2 2020 KL. 15

IMG_3642.JPG

Der er et fokus i tiden på at holde pauser og holde mund! 

Vi er nødt til at tage pauser og stilhed dybt alvorligt, hvis vi fortsat skal lykkes i liv- og arbejdsliv, og sikre langtidsholdbare mennesker. Vores hjerner og hjerter har simpelthen brug for pauser og stilhed for at kunne restituere.

Retreat betyder tilbagetrækning med mulighed for refleksion og fordybelse. Det er præcist, hvad vi vil bruge de to vinterdøgn på: at trække os tilbage i nogle rammer, omgivet af en natur, som kun kan inspirere til refleksion og fordybelse. 

Vi vil se på værdien og nødvendigheden af, såvel pauser som stilhed, for vores evne til at være kreative, effektive og glade i liv- og arbejdsliv. 

Hvem kan deltage?

Retreatet henvender sig til ledere og selvstændige, som har erkendt et behov at fordybe sig i eget lederskab med særligt fokus på stilhed og pauser, fordi der er mønstre, vaner og kultur, som trænger til at blive ændret. I lederskabet og/eller i organisationen.

Deltagerantal: min. 8 og max. 16     

Hvad kan du forvente?    

Du kan forvente to døgns fordybelse med teoretiske oplæg til inspiration, træning og refleksion i grupper. Stunder med stilhed og stunder med pause. 2 døgn off-line.

Vi vil bruge den smukke natur omkring Sostrup Slot på Norddjursland til daglige vandreture, imens vi arbejder. 

Dit udbytte af retreatet

  • Du vil få inspiration til, hvordan du kan værne om pauserne i dit lederskab og din organisation. 

  • Du vil få ideer til, hvordan du kan udfordre og udforske stilheden i såvel din ledelse, som i organisationen i øvrigt. F.eks. ifm. møder, kreative processer og pauser.

  • Du vil have formuleret konkrete initiativer og handlinger, som du skal hjem og prøve af.

Hvor skal vi være?

Vi skal være på Maria Hjerte Kloster på Sostrup Slot, hvor der er ro og rum for at trække sig tilbage til fordybelse og refleksion. Vi skal bo enkelt i eneværelser i klostercellerne. Der er fuld forplejning.

Pris og tilmelding

Pris: 5.995 kr. + moms. 

Tilmelding senest d. 1/12 2019 til: Erhvervspsykolog@bettinahoeg.dk

Underviser

Underviser på retreatet er Erhvervspsykolog Bettina Høeg, der også er uddannet mindfulness instruktør og mental robustheds træner. Bettina arbejder med udvikling af ledelse og organisationer med et særligt fokus på at sikre bæredygtige og langtidsholdbare løsninger, hvor der er fokus på det hele menneske i liv- og arbejdsliv.