Ledelsesvandring mod et mere autentisk lederskab

En uges vandring med udvikling af dit autentiske lederskab, for dig som mellemleder


Giv dit lederskab et servicetjek på denne vandring, hvor du får mulighed for at udvikle dit autentiske lederskab. Hvem er du som leder? Og menneske? Hvad vil du? Og hvad skal du med dit lederskab? Få inspiration, indsigt og værktøjer til at udvikle dit autentiske lederskab. 


Den storslåede natur på det sydlige Kreta og den enkle livsstil inspirerer til fordybelse og din mulighed for at udforske, hvem du er som leder og som menneske. Og hvem du gerne vil være. 


Temaer 

I løbet af de 6 dage vil vi arbejde med forskellige teamer til udvikling af dit autentiske lederskab:

  • Vær dig selv! - og stå fast
  • Ledelse mellem hjerne, hjerte og fødder
  • Balancering af de feminine og maskuline kvaliteter i ledelse
  • Helhjertet lederskab - og at stå ved sin sårbarhed
  • Balance i liv og arbejdsliv som en forudsætning for robusthed og langtidsholdbarhed
  • Arbejdsglæde og trivsel! Også for ledere
  • De nødvendige mønster- og vanebrud i udviklingen af et mere autentisk lederskab
  • Kreativitetens kilde og kilden til kreativitet 


Dit udbytte af ledelsesvandringen

  • Du vil være blevet klogere på og mere afklaret omkring dit autentiske lederskab
  • Du vil stå mere fast og kende dit ståsted som leder, og som menneske, så du kan være tydelig
  • Du vil have givet dig selv og dit lederskab et servicetjek, så du ved, hvad der skal til for at sikre din balance, din arbejdsglæde og din langtidsholdbarhed i arbejdslivet, og kan bruge dette perspektiv i ledelsen af andre
  • Du vil have erfaret hvad vandringen, naturen, stilheden og tiden til fordybelse og refleksion kan gøre for dig og dit lederskab, og hvordan du kan bruge disse elementer i din organisation
  • Du vil være skarp på dine aktuelle udviklingspunkter for dit autentiske lederskab og den plan der skal realisere dem. Du vil i blive inviteret til en fælles opfølgningsdag i november, som støtte til dit realiseringsarbejde


Hvem kan deltage?

Ledelsesvandringen henvender sig til ledere og ledergrupper, som er ledere af medarbejdere, og som har brug for at udvikle et mere autentisk lederskab og tage det personlige lederskab til næste niveau. Du skal være nysgerrig på dig selv og dit lederskab, og ville udvikle dig som menneske og som leder, sammen med andre.


Deltagerantal 8 - 14 personer


Hvad kan du forvente?

Du kan forvente en uges intensiv arbejde med fordybelse i, og udvikling af, din og andres ledelse. Daglige vandreture á 3-6 timers varighed i et opmærksomhedskrævende terræn, der er kuperet og ujævnt, og som kræver, at du er i ok vandreform. Vi vil arbejde, imens vi vandrer og der vil være oplæg til inspiration, samt træning og refleksion individuelt, i grupper og i plenum. Stunder med stilhed. Stunder med pause til refleksion og fordybelse i dit lederskab.


Du forventes at bringe dig selv og dit lederskab i spil. Folde dine succeser, erfaringer og aktuelle udfordringer og udviklingspunkter ud, og arbejde aktivt hen imod dit næste skridt.


Du kan forvente at hele kroppen kommer på arbejde med fokus på ledelse mellem hjerne, hjerte og fødder.


Du skal forvente en uge off-line, så vi sammen kan skabe de bedste betingelser for fordybelse og nærvær.


Hvor skal vi være?

Ledelsesvandringen foregår på det sydlige Kreta i den lille bugt Finikas. Der er flyafgang fra Kastrup og Billund. Fra lufthavnen i Chania kører vi i bus til det sydligste af øen, hvorfra vi sejler langs kysten til Finikas.


Vi bor enkelt i små 2 personers værelser på Natassa´s place: www.finikas-resort.net

Vi vil være ude i naturen det meste af tiden, og daglig undervisning på Natassa´s terasse.


Det får du for pengene -

En uges total fordybelse i dit personlige lederskab i uge 35 eller 37 2022 med fælles opfølgningsdag i november. De endelige datoer foreligger i starten af januar 2022.


Pris: 14.995,- + moms i delt dobbeltværelse. Enkeltværelse kan tilkøbes for 1500 kr.


Prisen inkluderer 6 dages kursus, udgifter til bus- og bådrejse, delt dobbeltværelse og daglige fælles aftensmåltider. Du skal selv påregne at betale morgen- og frokostmåltider, samt drikkevarer i løbet af ugen. Der er køleskab på værelserne. 


Du skal selv sørge for flyturen til Kreta, Chania, fra København eller Billund. Prisen er ca. 2500 kr. t/r. Apollorejser flyver turen direkte. 


Du vil modtage yderligere information om ledelsesvandringen, forberedelse og alt det praktiske inklusiv anbefalinger til pakkeliste primo juli.


Tilmelding

Tilmelding senest d. 1. juni 2022.      


Hvis I tilmelder Jer 2 eller flere sammen eller ved tilmelding inden d. 1. marts 2022 er der en rabat på 10%.


Du bedes ved tilmelding angive hvem fakturaen skal sendes til. Dig selv eller din arbejdsgiver, eller om den evt. skal splittes op. 

Faktura tilsendes ved tilmelding og du er endeligt tilmeldt ved betaling. 






Forsikringer

Rejseforsikring skal du selv sørge for, enten via din arbejdsgiver eller din egen private. Det blå sygesikringsbevis dækker kun delvist. 

Tidligere deltagere fortæller -


  • Ethvert menneske der gerne vil lede helhjertet, skulle starte her!


  • Alle skulle lave det her servicetjek af, hvor de er i deres liv og ledelse - for deres egen og for medarbejdernes skyld


  • En grænseflyttende proces både i det personlige- og i det arbejdsmæssige lederskab


  • Stilhed er en overset inspirationskilde


  • En uge med fokus på hjerne, hjerte og fødder bør være en gave som enhver leder skal give sig selv - her er der energi og visdom at hente