LEDELSESVANDRING

L E D E R K U R S U S

VEJEN HJEM
TIL DIG SELV, SOM LEDER OG SOM MENNESKE

LØRDAG DEN 30. AUGUST - LØRDAG DEN 6. SEPTEMBER 2025

FINIKAS, KRETA

Nogle gange skal man rejse ud for at finde hjem!

Længes du efter at komme hjem til dig selv, dit ståsted og dit fundament, som leder og som menneske? Men mangler du tiden og roen?

Så tag med på en uges ledelsesvandring på det sydlige Kreta og giv dit indre lederskab et servicetjek og sæt retningen for din fremtidige ledelse, af dig selv og af andre.

Den storslåede natur og en enkel livsstil udgør rammen for 6 dages intensiv fordybelse i dit allervigtigste ledelsesredskab - dig som menneske! Du får muligheden for at udforske, hvem du er personligt og professionelt. Og hvem du gerne vil være. Og dermed bliver du klogere på, hvilket kompas du vil navigere efter i dit liv og lederskab.

Ugen er designet med inspiration fra Otto Sharmers U-teori, en såkaldt U-proces, der vil gøre dig klogere på, hvad du er styret af på de indre og på de ydre linjer. Og med den bevidsthed kan du nemmere selv definere og beslutte, hvordan dit fremtidige kompas skal se ud; hvad du vil styres af og hvad du vil sigte efter, i dit liv og som leder.

“I dagens hurtigt skiftende og komplekse verden er det afgørende at lede autentisk og bevidst for at skabe bæredygtige og sucessfulde organisationer hvor både mennesker og forretning trives. På Ledelsesvandringen guidede Bettina på fineste os igennem indre og ydre landskaber med høj faglighed og stor empati og formåede via ro, stilhed og naturen at give os det bedste grundlag for at lave et indre service tjek og blive klogere på hvem vi er og hvad der er væsentligt, både personligt og professionelt. Anbefales til alle der ønsker at arbejde holistisk med hjerte, hjerne og fødder og ønsker at komme tilbage som en mere autentisk version af sig selv”

Marianne Kirstine Hornbæk Bertelsen, Head of Master Data, The LEGO Group

  • Ledelsesvandringen er både for dig, der er leder for medarbejdere og dig, der er leder for ledere. Du kan være leder i en privat virksomhed, på en offentlig arbejdsplads eller du kan være ejerleder med personaleansvar.
    Du er nysgerrig på dig selv og dit lederskab, og du ønsker at udvikle dig som menneske og som leder i samspil med andre.

    Ledelsesvandringen er især ideel til dig, som elsker at vandre og være i naturen. Til dig, der har brug for at rejse ud for at komme hjem til dig selv. Hjem til dine værdier, dit ståsted og dit fundament. Måske har du haft en længere periode med travlhed og tempo, og har en oplevelse af at være kommet lidt for langt væk fra den du er, og det du står for.

    Deltagerantal: minimum tre og maksimum ti deltagere.

    Du skal være velkommen til at deltage sammen med dine lederkollegaer.

  • Ledelsesvandringen foregår på det sydlige Kreta i den lille bugt Finikas i den mest storslåede natur.

    Der er flyafgang fra Kastrup, Billund og Aalborg. Fra lufthavnen i Chania kører vi i bus til det sydligste af øen, hvorfra vi sejler langs kysten til Finikas-bugten. Her skal vi bo på Natassa´s Place i enkle to-personers værelser, som alle har altan med udsigt til havet.

    Vi vil være ude størstedelen af tiden, herunder med undervisning på Natassa´s terasse og vandreture dagligt.

    Se mere om Natassa’s Place og området her: www.finikas-resort.net

  • Du kan forvente en uges intensiv fordybelse i dit personlige lederskab med konkrete værktøjer og masser af inspiration til, hvordan du kan navigere ud fra dit kompas i liv og ledelse, så du er bedre rodfæstet og tydelig i ledelsen af dig selv og andre.

    Du kan forvente input og inspiration fra den nyeste holistiske ledelsesteori, bl.a. regenerativ ledelse, selvbestemmelsesteori og naturinspireret teori, med særlig fokus på følgende:

    • Et servicetjek af dit indre lederskab og balancen i dit liv- og arbejdsliv

    • Dit regenerative ledelsesfundament, som det fundament der skal sikre din balancerede ledelse af dig selv og af andre

    • At lede bevidst med hjerte, hjerne og fødder

    Vi skal på daglige vandreture langs kysten, i bjergene og igennem dele af Aradena-kløften, til tider i ujævnt terræn, som kræver, at du er i ok vandreform. Vi vil bruge tiden i naturen og vandreturene som et udvidet fordybelses- og refleksionsrum.

    Vi mødes til en fælles opfølgningsdag i Østjylland i januar 2025, bl.a. for at sparre med og støtte hinanden i realiseringen af drømme, planer og indsigter fra ledelsesvandringen. 

    TIDLIGERE DELTAGER: EN UGE MED FOKUS PÅ HJERNE, HJERTE OG FØDDER ER EN GAVE, SOM ENHVER LEDER, SKULLE GIVE SIG SELV. HER ER ENERGI OG VISDOM AT HENTE!

    TIDLIGERE DELTAGER: ETHVERT MENNESKE DER GERNE VIL LEDE HELHJERTET, SKULLE STARTE HER! 

    • Du vil rejse tilbage til Danmark med en tydelig oplevelse af, at du er kommet hjem til dig selv. At det fundament, de værdier og det ståsted som din fremtidige ledelse, udspringer fra, er meget stærkt og klart.

    • Du vil have oplevet og fået inspiration til at lede med hjerte, hjerne og fødder. Du har kontakt til hele dig, som dit vigtigste ledelsesredskab.

    • Du vil være en fantastisk naturoplevelse rigere og have erfaret, hvad vandringen, naturen, stilheden og tiden til fordybelse og refleksion kan gøre for dig og dit lederskab, og hvordan du kan bruge disse elementer i din ledelse.

    • Dit formål og din retning fører pennen, når du formulerer den handleplan og de initiativer, du vil hjem og integrere i dit lederskab.

    TIDLIGERE DELTAGER: STILHED ER EN OVERSET INSPIRATIONSKILDE!

  • Pris: 14.995, - kr. i delt dobbeltværelse. Enkeltværelse kan tilkøbes for 1.500 kr.

    Prisen inkluderer en uges kursus, udgifter til bus- og bådrejse, delt dobbeltværelse og daglige fælles aftensmåltider. Du skal selv påregne at betale morgen- og frokostmåltider, samt drikkevarer i løbet af ugen. Der er køleskab på værelserne. 

    Du skal selv sørge for flyturen til Kreta, Chania, fra København, Billund eller Aalborg. Prisen er ca. 3.000 kr.

    Tilmelding: senest d. 1. juni 2025

    Faktura fremsendes ved tilmelding, og du er endeligt tilmeldte ved betaling. Du bedes ved tilmelding angive, hvem fakturaen skal sendes til – dig selv, din arbejdsgiver eller om den evt. skal splittes op. 

    Kurset kan også finansieres via bruttolønsordningen, somer en aftale imellem dig og din arbejdsgiver om, at du betaler kurset ved, at du går ned i løn med et beløb svarende til hele eller dele af kursets udgift. Konkret betyder det, at din arbejdsgiver betaler for kurset og efterfølgende fratrækker beløbet i din bruttoløn ved, at du over en periode går en smule ned i løn. På den måde får du en skattebesparelse.

    Rejseforsikring skal du selv sørge for enten via din arbejdsgiver eller din egen private. Det blå sygesikringsbevis dækker kun delvist. 

“Jeg var på ledelsesvandring med Bettina og det var den vildeste oplevelse. Jeg er naturmenneske men blev alligevel positivt udfordret på de daglige vandreture, som samtidig skabte et holdepunkt for mine tanker og den bundne opgave vi havde fået for dagen. Kurset er fantastisk og om du er leder eller bare dig, så kan det noget, for det er dig det handler om !”

Carsten Dudzinski, Partner Lund Junget ApS

ledelsesvandring med erhvervspsykolog bettina høeg

Tilmelding til Ledelsesvandringen