RETREAT OM PAUSENS KRAFT

L E D E R K U R S U S

ET RETREAT OM PAUSENS KRAFT

TIRSDAG D. 27. - TORSDAG D. 29. JANUAR 2026
PÅ KALØVIG BADEHOTEL, NORD FOR AARHUS

LÆS ARTIKLEN FRA ET TIDLIGERE RETREAT: TRÆN STILHED OG PAUSER OG BLIV EN BEDRE LEDER FOR DIG SELV OG DINE MEDARBEJDERE >

Hvordan skaber du de mest optimale betingelser for effektivitet, kreativitet og trivsel med en hjernevenlig arbejds- og pausekultur?

Mental og psykisk sundhed forudsætter, at hjernen får mulighed for at restituere, dvs. at der er stunder med arbejdsro og reelle pauser. Men som leder kan der være rift om din opmærksomhed, og måske oplever du, at pauserne må vige, når travlheden melder sig?

Hvordan skaber du rum til den nødvendige ro, som er forudsætningen for kreativitet, effektivitet og glæde i liv og arbejdsliv?

Ønsker du inspiration og støtte til at integrere pauser og stilhed i både dit liv og arbejdsliv?

Dette kursus har form som retreat – en tilbagetrækning fra kontorlandskaberne til landskaberne ved Kaløvig Badehotel, ved vand og strand. I stilhedens fravær af støj og distraktioner kan vi bedre lytte til, hvordan det egentlig står til med balancen mellem aktivitet og hvile, støj og stilhed.

Tag med på vinterretreat og tag de første vigtige skridt mod ro og retning i dit lederskab og i organisationen. Lad vinterens stille, klare landskab være vejleder til dyb refleksion, så du kan vende tilbage med en fornyet kraft til at lede med integritet og bevidsthed.

  • Retreatet henvender sig til dig som leder, der har brug for at fordybe dig i dit lederskab. Du kan være leder i en offentlig eller privat virksomhed, eller være ejerleder med personaleansvar.

    Du ønsker at få input og konkrete værktøjer til, hvordan:

    • Du skaber plads til reelle pauser i dine og medarbejdernes arbejdsdage

    • Du arbejder med at bryde og ændre mønstre, vaner og kultur, som "larmer" for meget og forstyrrer arbejdsroen og muligheden for fordybelse og koncentration. Det kan både være i dit lederskab og/eller i organisationen

    • Du udvikler en kultur med reelle pauser, hvor hjernen får mulighed for at restituere

    Det er ikke en forudsætning, at du tidligere har deltaget på et retreat.

    Deltagerantal: minimum fire og maksimum ti.

    Du skal være velkommen til at deltage sammen med dine lederkollegaer, og der kan også arrangeres et retreat udelukkende for jer, hvis I er mere end seks i ledergruppen.

  • Kaløvig Badehotel, som ligger lige ud til vandet i Kaløvig Bådehavn, ved Egå og Skødstrup, nord for Aarhus ved Følle Strand, danner rammen for de tre dages retreat.

    Vi skal bo på de fineste enkeltværelser med den smukkeste udsigt udover vandet og naturskønne vidder, og der er fuld forplejning. Der er optimale betingelser for at revitalisere og har du en forkærlighed for det våde element, også om vinteren, kan du tage en morgendukkert eller hoppe i vandet i pausen, og efterfølgende få varmen i saunaen.

    Kaløvig Badehotel ligger lige ud til bådehavnen og med udsigt til Mols Bjerge i baggrunden. Området byder på smukke vandrestier og den fineste, hvide sandstrand, hvor vi skal nyde stilheden og forkæle sanserne, når vi går ture og er i naturen ved vandet.

    Den fredfyldte og maritime atmosfære gør det til et ideelt sted for refleksion og fordybelse.

    Lad naturens dybe stilhed inspirere til en pause- og stilhedskultur, som du vil være stolt af at være rollemodel for.

  • Du kan forvente tre dages fordybelse med oplæg til inspiration, træning og refleksion, individuelt og i grupper. Stunder med stilhed og stunder med pause, hvor vi vil øve forskellige mindfulness- og meditationsteknikker. Tre dage off-line, så du får de bedste forudsætninger for at skærpe dit fokus på det væsentligste.

    Vi er afsted på daglige gåture, så medbring tøj og fodtøj til at være i vintervejret. Naturen ved Kaløvig Badehotel åbner muligheden for at være stille med sig selv og andre. At gå i vinterens landskab er en særlig oplevelse. Der er en fortættethed i luften, en kølig klarhed, der skærper sanserne og inviterer til fordybelse. Stilheden er dyb og næsten håndgribelig, kun afbrudt af en fjern fugls kald. De nøgne træer afslører strukturer og former, der normalt er skjult. Hvad er tilbage, når støjen og alt det overflødige bliver skåret væk?

    Gåturene i vintervejrets stilhed og ro giver mulighed for indre refleksion og en dybere forbindelse til både naturen og den indre stemme.

    Vær åben for at arbejde på flere niveauer i dig selv, og forvent at blive støttet og udfordret i de mængder, du har behov for.

    • Du vil få inspiration til, hvordan du kan værne om og udvikle på pauser og pausekulturen i dit lederskab og i din organisation

    • Du vil få ideer til, hvordan du kan udfordre og udforske stilheden i såvel din ledelse, som i organisationen i øvrigt. F.eks. ifbm. møder, kreative processer, fordybelse i arbejdsopgaver og pausekulturen

    • Du vil have formuleret konkrete initiativer og handlinger, som du skal hjem og prøve af, evt. sammen med dine lederkollegaer og din leder

  • Pris: 10.995 kr. + moms

    Tilmelding senest d. 1. januar 2026 - skema længere nede på siden

    Kurset kan finansieres via bruttolønsordningen, somer en aftale imellem dig og din arbejdsgiver om, at du betaler kurset ved, at du går ned i løn med et beløb svarende til hele eller dele af kursets udgift. Konkret betyder det, at din arbejdsgiver betaler for kurset og efterfølgende fratrækker beløbet i din bruttoløn ved, at du over en periode går en smule ned i løn. På den måde får du en skattebesparelse.

Tilmelding til retreatet

Min tilgang

Jeg arbejder med hele mennesket – krop, følelser, tanker og ånd.

Ved også at forstå kroppens og følelsernes sprog får vi adgang til en indre visdomskilde, som kan anvendes i lederskabet af både os selv og andre.

Naturen giver de bedste betingelser for at arbejde med personlig og faglig udvikling, så det meste af mit arbejde foregår med naturen som støttende ramme.